Historiske roser

I 1966 vedtog man i Old Garden Rose Committee i American Rose Society, at en historisk rose er en forædlet rose, som tilhører en rosengruppe, der er fremkommet før 1867. Det betyder, at de historiske roser repræsenterer alle kulturformer og grupper af roser, som har været dyrkede og forædlede, siden den første kulturrose så dagens lys for mange århundreder siden og til 1867.

Der er stadig rosenforædlere, som frembringer nye sorter af de historiske roser. De roser hører naturligt til de historiske roser, idet de tilhører en rosengruppe, der stammer fra før 1867. Blandt de mest kendte grupper af historiske roser hører alba-roserne, gallica-roserne, damascener-roserne og centifolia-roserne.

P. S. Krøyers billede fra 1893 ”Roser” viser en Rosa x alba ”Maxima”, mens mange andre malere gennem århundrederne har brugt Rosa x centifolia-sorter som et yndet motiv for deres blomsterbilleder.

Rosa x damascena kendes især fra fremstilling af rosenolie i Balkan-området. Her anvendes først og fremmest damascener-sorten ”Trigintipetala”. Af kendte rosa x gallica-sorter kan nævnes ”Rosa Mundi”, ”Tuscany” og ”apoteker-rosen ”Officinalis”.

Gallica

Alba

Damascena

Centifolia

Centifolia muscosa

Bourbon

Portland

Chinensis

Indica odorata

Remontant

Noisette

Date